Siden regeringen indførte længere skoledage i 2013, har Danmarks Lærerforening fået flere henvendelser fra lærere, der oplever støj i arbejdstiden. Og det har konsekvenser for lærerne, også når de kommer hjem. 

Af Anna Jelsgaard
Andreas Rahbek

Det er onsdag, og døren er lukket til et tætpakket lokale. Nivå Skole er i gang med at flytte, så det forberedelseslokale, der engang kun var for lærerne i 8. klasse, er nu slået sammen med endnu en årgang. Lige bag trædøren sidder læreren Jacques Dehnbostel. Han har haft en lang dag på arbejdet, og nu er det tid til pause. Men på den anden side af døren sker der noget. Først er der råb, kort efterfulgt af bank på døren, og det er ikke, fordi eleverne forsøger at komme i kontakt med ham. Det er en del af den støj, lærerne hører i deres hverdag, og som giver et sæt i Jacques Dehnbostel. Et sæt, der hænger ved som en dårlig oplevelse resten af dagen. 

“De her pludselige lyde og brag kan sætte sig i en og give et chok, som varer resten af dagen. Hvor hjertet banker lidt mere, pulsen er lidt højere, eller hvor kroppen sitrer,” siger han.

Støjens konsekvenser 

Episoden er ikke enkeltstående, og støj på skolerne påvirker lærerne. Gang på gang slår undersøgelser det fast. 42,7 procent af børnene i 0.-3. klasse har nogle gange svært ved at høre, hvad læreren siger, og 12,3 procent har ofte svært ved det. Det står i årets trivselsmåling af Børne- og Undervisningsministeriet. 

Men det er ikke kun børnene, der oplever støj i timerne. Over halvdelen af lærerne oplever, at støjen er steget de seneste fem år. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening. Og otte ud af ti forældre oplever, at støj forstyrrer deres børns undervisning, mens 87 procent af dem mener, at det fører til mistrivsel, viser en undersøgelse af Skole og Forældre. Støjen påvirker børnene, men den påvirker også lærerne i og uden for skolen, fortæller Rasmus Alenkær, der har en ph.d. i børnepsykologi og har forsket i støj i klasselokalet. 

“Nogle engelske studier peger på, at det er noget, der får særligt de yngre lærere til at droppe ud af lærerprofessionen. Og det er noget af det, der gør, at man for det første får øgede sygemeldinger, og at man synes, man kommer til kort med sin praksis. For nogle ender det ultimativt med, at man skifter eller dropper sit job,” siger han. 

Og for Rasmus Alenkær er det især et problem, da man bruger penge på at uddanne mennesker, der bruger tid og energi på det for efter at komme ud i et miljø, de ikke kan holde til at være i. 

“Uanset, hvad vi selv synes om det, så er støj i klassen stressfremkaldende. Og stress er en sundhedsfare og en sundhedsrisiko, vi skal forsøge at bekæmpe,” siger han. 

Ændring i opdragelse 

Thomas Szulevicz er lektor på Aalborg Universitet i pædagogisk psykologi og forfatter til bogen “FAQ om uro.” Han peger på den samme konsekvens som Rasmus Alenkær, nemlig at uro bidrager til et dårligt arbejdsmiljø, og at det kan være en af grundene til, at lærere vælger at finde et nyt job. 

“Det handler om ændrede undervisningsformer, hvor man også gerne vil have, at eleverne skal være aktive, hvilket giver støj. Og så er der jo selvfølgelig mange andre dele af det. Det kan også være noget med ændrede opdragelsesidealer, som gør, at flere elever har svært ved at indordne sig efter nogle regler i et fællesskab,” siger Thomas Szulevicz. 

Men han fremhæver også, at man i dag skal inkludere flere børn med forskellige forudsætninger for at deltage i undervisningen. 

Hver fjerde danske medarbejder oplever støj på arbejdspladsen. På folkeskolerne er tallet anderledes. Her oplevede tre ud af fire lærere forstyrrende støj i en fjerdedel af tiden på arbejdet i 2018.    Sundhed.dk, Arbejdstilsynet

Tina Kruse har været skoleleder på friskolen Skt. Knuds Skole i Aarhus i ni år, og hun nikker genkendende til påstanden om, at man opdrager på en anden måde i dag. 

“Børn bliver taget meget med til råds nu om dage, og det fører mange gode ting med sig. Men der er den hage, at der kan være mange situationer, hvor der er krav, og hvor du ikke bare kan sige, at du ikke vil, eller at du ikke har lyst,” siger hun. 

Men det er ikke den eneste grund. Selv nævner Tina Kruse, at børnene især har svært ved at være stille, når der er en vikar inde i klassen, og det er også noget, forældrene peger på. I en undersøgelse af Skole og Forældre svarede 47 procent af forældrene, at brugen af vikarer i høj grad fører til støj i klasselokalet. Og vikartimerne er stigende, hvilket er et problem, hvis man spørger Thomas Andreasen fra Danmarks Lærerforening. 

“Det er da et problem, og det er også et problem, at en for stor af del timerne ikke er med uddannet personale. Det at have en læreruddannelse gør, at man har forstand på tingene, herunder det vigtige omkring klasseværelsesledelse,” siger han. 

Børn er lig med lyde 

I dag er det fire år siden, at Jacques Dehnbostel kom ud på den anden side af lærerseminariet. Han beskriver sig selv som en ny og ung lærer, men det er ikke støjen, der har overrasket ham. 

“Jeg tror mere, at det kom bag på mig, at det sætter sig sådan i en. Det her med at man bliver så kvæstet af det mentalt,” siger han. 

Når Jacques Dehnbostel har fri, har han ofte en rungen i hovedet. Så han sorterer al baggrundsstøj væk, og tit sover han til middag, selvom han først kommer hjem klokken 16.30. For efter en dag med timer, hvor børnene snakker om kap, er hans sociale batteri helt fladt, og han har brug for, at der er stille omkring ham. Det er noget, Thomas Andreasen kender fra de henvendelser, han modtager i Danmarks Lærerforening, hvor han er forperson for arbejdsmiljø- og organisationsudvalget. 

“Man kan blive træt, man kan få hovedpine, og man kan få en syngende summen for ørene,” siger han. 

Siden reformen i 2013 er skoledagene blevet længere, og flere lærere beder om råd i forhold til støjen i klasselokalet, fortæller Thomas Andreasen. Han mener, at man kan indrette skolen bedre i forhold til at minimere støjen, men at det ikke er der, det største problem ligger. 

“Det er støjen fra mange elever på lange skoledage. Med for få muligheder for at hjælpe nogle af de elever, der har det svært, og hvor nogle af deres vanskeligheder kommer til udtryk, i form af at de forstyrrer og larmer i løbet af dagen. Det vil sige, at det er pædagogiske og undervisningsmæssige tiltag, der skal til,” siger han. 

Der er mange veje til Rom 

Der er sket meget, siden Jacques Dehnbostel overtog sin klasse for halvandet år siden. 

“Der er ikke rigtig nogen regler. Det er mere at italesætte tingene og prøve at tale til deres sunde fornuft og deres moral i forhold til at fortælle dem, hvad det gør ved mig. Og hvad jeg antager, at det også gør ved de andre elever. Jeg prøver at tale om, at det er et fælles klasserum, vi har, og der skal vi alle sammen kunne være,” siger han. 

Det virkede for Jacques Dehnbostel og hans 8. klasse. Når han kommer hjem, er det ikke med den samme rungende følelse i hovedet, men den kan stadig komme, hvis han er i en andens klasse. Og som han selv siger, er der mange veje til Rom.  

Skolerne prøver sig frem. I nogle lektioner hører man tre hurtige klap fra læreren, der bliver efterfulgt af tre klap fra eleverne i takt. Læreren siger bacon, eleverne siger tshhh, som om det stegte på en pande. I børnehaveklassen på Skt. Knuds Skole hører man indimellem læreren sige “Hokus pokus, Sandra er i fokus.”

Der er mange klasser i Danmark, og der er ikke en løsning, som passer til dem alle. Forskeren Rasmus Alenkær kalder selv problemet for komplekst og noget, der har med den enkelte klasse at gøre. Alligevel er der en tendens for tiden, som han kritiserer. 

“De her børn er vokset op i en digital tidsalder, hvor de fra en tidlig alder er vant til at opleve hele verden gennem en skærm med hørebøffer på. Og de er også vant til, at deres forældre og deres kammerater rundt omkring dem har haft hørebøffer på og også har deres egen skærm. Så det fremelsker sådan en egocentrisk holdning.” 

“Os, der er lidt ældre, er også forvirrede over det. Men vi kender måske til noget andet i et vist omfang. De børn, der går i skole i dag, har aldrig prøvet noget andet. Det vil sige, at det er mærkeligt for mange af dem at komme ind i en klasse, hvor der er ventetid, hvor det hele ikke er supersjovt, og hvor der er andre omkring en, man skal tage hensyn til,” siger han. 

“Folkeskolens største problem” 

“På et tidspunkt må vi overveje, hvor mange motorveje vi har brug for her i Danmark, i forhold til hvor mange sunde børn vi har brug for,” siger Rasmus Alenkær. 

Han peger på, at flere voksne i klasserne kan hjælpe på problemet, men også, at der skal være mere frihed til de voksne. Thomas Andreasen fra Danmarks Lærerforening mener, at man skal kunne dele klasserne ud i hold og have flere lærere per klasse. 

På Skt. Knuds Skole slanger to lærere sig rundt mellem børnehaveklassens elever for at hjælpe dem med dagens undervisning, der handler om de seks dage, det tog Gud at skabe jorden. Her har man bevidst valgt at have to lærere i klassen otte timer om ugen, og det mener Tina Kruse er med til at skabe ro i klassen.

“Jeg ville ønske, at der var flere muligheder for co-teaching. Altså det at man er to lærere. Fordi jeg er sikker på, at det vil være med til at mindske støjen.”

Et nyt folkeskoleudspil taler netop ind i, at støjen er et problem. Faktisk det største, siger Mattias Tesfaye. Det vil regeringen løse ved blandt andet at bruge en praktikordning og ved at undervise i specialpædagogik. 

“Det er nogle fine ord, men det skal jo kunne lade sig gøre i virkeligheden. Og det vil sige, at der skal nogle penge til som så meget andet her i verden. Det kan være fint at slå en fin menu op for gæsterne, men hvis man ikke har råd til at købe råvarerne, så bliver der bristede forventninger,” siger Thomas Andreasen fra Danmarks Lærerforening. 

Vi har forsøgt at kontakte Socialdemokratiet i forhold til finansiering af det nye folkeskoleudspil, men de havde ikke tid til at komme med en kommentar.